publiceurope.
Denmark · Local government

2 pædagoger til Saksild skoles specialafdeling

Odder Kommune

Institution activity calendar — new and expired jobs

Location
Odder · Denmark
Application deadline
20 November 2026
Field of work
Education & research
Contract
See original vacancy
Listing language
DA
Last checked
12 November 2026

Job description

2 Pædagoger til Saksild Skoles Specialtilbud

Brænder du for at skabe udvikling for børn med særlige behov?

Og har du kompetencerne til at understøtte elever med vidtgående specialpædagogiske behov? Så er du måske lige de kollegaer, vi går og drømmer om.

Vi tilbyder som udgangspunkt 2 faste fuldtidsstillinger med opstart snarest muligt.

Saksild Skole ligger smukt placeret i naturskønne omgivelser tæt på strand, skov og åbne landskaber. Her er plads til både fællesskab, nærvær og stærke relationer. Skolen rummer skole, SFO, juniorklub og en specialafdeling, og vi samarbejder tæt med Odder Kommunes øvrige skoler om at skabe de bedste udviklings- og læringsmuligheder for alle børn.

Skolen er samtidig nem at komme til, da bussen fra både Odder og Aarhus kører lige til døren – hvilket gør hverdagen fleksibel for både medarbejdere og familier.

Om stillingen

Som pædagog hos os bliver du en central del af et vidtgående specialtilbud, der på sigt skal udvikle sig til Odder Kommunes specialskole. Vi står derfor foran en spændende udviklingsproces i 2027 med fokus på flere elever, flere medarbejdere, organisering og større fysiske rammer. Du får en unik mulighed for ikke blot at følge udviklingen, men også for aktivt at præge den. Specialtilbuddet er en lille enhed for børn med kognitive og/eller fysiske funktionsnedsættelser, hvor eleverne har forskellige og omfattende støttebehov.

Rart at være - trygt at lære

Hos os går trivsel og læring hånd i hånd. Vi skaber trygge relationer og en hverdag med forudsigelighed, genkendelighed, visuel struktur samt roskabende og afstemt pædagogik.

Når barnet mødes med passende krav og støtte, styrker vi dets forudsætninger for at deltage, lære og udvikle sig.

Det skal være rart at være her - for både børn og voksne. Derfor prioriterer vi arbejdsglæde, humor, kollegial støtte og åben, respektfuld faglig sparring. Vi tager hinandens perspektiver alvorligt og taler også om det, der er svært, så vi udvikler os sammen og bevarer en høj faglighed.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en meningsfuld arbejdsdag med fokus på både høj faglig kvalitet og stærk trivsel. Du bliver en del af en arbejdsplads med engagerede og dygtige kolleger, hvor vi hjælper hinanden, løfter i fællesskab og værner om en kultur præget af nærvær, arbejdsglæde og masser af smil. Som en mindre afdeling er fleksibilitet, ansvarlighed og tæt samarbejde afgørende, og du får mulighed for aktivt at bidrage til både den faglige og organisatoriske udvikling af specialtilbuddet. Samtidig tilbyder vi et meningsfuldt arbejde med tid til nærvær og blik for det enkelte barns udvikling, daglig sparring med dygtige kolleger samt faste ugentlige teammøder. Sammen arbejder vi for at skabe de bedste deltagelsesmuligheder og udviklingsvilkår for alle elever.

Som udgangspunkt vil dine opgaver være knyttet til specialtilbuddet, men der kan også være mulighed for supplerende opgaver i skolens almene undervisnings- og fritidsdel. Vi tilbyder som udgangspunkt en fast fuldtidsstilling på 37 timer med tiltrædelse snarest muligt

Vi søger dig, der…

• Har en relevant uddannelse og kompetencer til at varetage den social- og specialpædagogiske opgave.

• Kan arbejde med roskabende og afstemt pædagogik, low arousal, forudsigelighed, genkendelighed og visuel struktur - eller er indstillet på at lære vores tilgang.

• Har indlevelse og blik for barnets verbale og nonverbale signaler og kan eller har lyst til at lære at afstemme krav, aktiviteter og sanseindtryk efter barnets behov og overskud.

• Tager imod faglig vejledning og omsætter den i praksis.

• Skaber trygge relationer og har et ressourceorienteret børnesyn med fokus på medbestemmelse og deltagelsesforudsætninger.

• Har viden om børns kognitive, kommunikative og fysiske udvikling.

• Bevarer roen og arbejder forebyggende og konfliktnedtrappende i krævende situationer.

• Trives i en lille enhed og bevarer nærvær, tålmodighed og faglig opmærksomhed også i rolige perioder, hvor barnets tempo og behov for pauser er styrende.

• Kan støtte eleverne i daglige gøremål og personlig pleje.

• Tager ansvar for et tæt og udvidet forældresamarbejde og bidrager til tværfagligt samarbejde med kolleger, ledelse og øvrige samarbejdspartnere.

• Er fleksibel, tager initiativ og bidrager til fælles faglig udvikling.

Du må også gerne have en særlig faglig eller kreativ kompetence, eksempelvis inden for musik, bevægelse, kropsbevidsthed eller afspænding, som du kan bringe i spil med udgangspunkt i elevernes behov og forudsætninger.

Hvis du vil vide mere: Du er velkommen til at kontakte Afdelings koordinator Majbritt på tlf. 23130622 eller skoleleder Thomas Giver på telefon 30843466. Vi byder meget gerne på en rundvisning og en kop kaffe.

Ansøgningsfrist og samtaler: Der afholdes løbende samtaler og opstart hurtigst muligt. Udover ansøgning bedes du sende CV og uddannelsesbevis.

Ansættelse: Fastansættelse, som udgangspunkt på 37 timer, men kan evt. forhandles.

Ansættelsesvilkår: Følger gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation. Inden ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt der tages referencer.

Original vacancy: Odder Kommune · Description checked 12 November 2026

The original vacancy sets the qualifications, nationality rules, pay, required languages and exact closing time. Read the full notice before applying.