publiceurope.
Denmark · Local government

Pædagog / medhjælper søges til fast stilling i specialafd. Toftegård 37 timer pr uge

Brønderslev Kommune

Past deadline. The published application deadline has passed. This page, its description and its permanent link are retained.

Location
Brønderslev · Denmark
Application deadline
26 October 2026
Field of work
Education & research
Contract
See original vacancy
Listing language
DA
Last checked
26 October 2026

Education and experience

Passages from the published notice. Read the original vacancy for complete eligibility and application conditions.

Experience

Required

  • • Har erfaring fra specialområdet og motiveres af dette.
  • • Har erfaring med eller interesse for arbejdet i skole og SFO

Job description

Pædagog eller pædagogmedhjælper søges til Specialafdeling Toftegård – fast stilling (37 timer)

Vil du være med til at gøre en forskel for børn i vidtgående vanskeligheder – og samtidig være en del af et stærkt fagligt fællesskab? – Så læs med og send en ansøgning.

Specialafdeling Toftegård søger en engageret, stabil og fagligt funderet pædagog eller pædagogmedhjælper til en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr 1/12 2026

Om stillingen

Stillingen er tilknyttet vores mellemtrinsgruppe i Specialafdeling Toftegård, som er en del af Toftegårdsskolen.

Du vil indgå i både skole- og SFO-sammenhæng og arbejde tæt sammen med kolleger i et tværfagligt team.

Om os

Specialafdeling Toftegård er en del af skoledistrikt Vest i Brønderslev kommune, og er placeret på en almen folkeskole; Toftegårdsskolen.

I afdelingen har vi ca. 40 elever fra 0-9 klasse. Vores elevgruppe er mangfoldig og med vidtgående behov for specialpædagogisk bistand.

Eleverne er i massive og varige vanskeligheder, og vi møder dem altid som individer med krav på plads i et fællesskab hvor vi bærer ansvar for at arbejde med deres ressourcer og udviklingsmuligheder.

Vores arbejde tager afsæt i at skabe meningsfulde læringsfællesskaber med fokus på:

• Udeskole og fællesskabende didaktikker • Livsduelighed • Dannelse

Vi har et særligt fokus på praksisrettet undervisning og arbejder aktivt med udeskole, hvor læring foregår i tilpassede rammer og med afsæt i konkrete erfaringer og oplevelser.

Vi søger en pædagog/ medhjælper, der:

• Er stabil – vores elevgruppe regner med dig. • Er relationsstærk ift. Elever, kollegaer og forældre • Har erfaring fra specialområdet og motiveres af dette. • Har erfaring med eller interesse for arbejdet i skole og SFO • Kan arbejde struktureret og loyalt følge fælles aftaler og pædagogisk retning • Er stærk i at skabe overblik og visuel struktur • Mestrer at være fleksibel og kan omstille sig, når børnenes dagsform kræver det • Mestrer klasserumsledelse, da man kan stå alene med en mindre børnegruppe. • Trives i tæt teamsamarbejde og bidrager aktivt til fællesskabet.

Vi tilbyder:

• En meningsfuld hverdag med stor faglig betydning • Engagerede kolleger og et stærkt teamsamarbejde med ugentlige møde/fælles forberedelse • Mulighed for at gøre en reel forskel for en sårbar elevgruppe.

Arbejdstid

Arbejdstiden ligger typisk mellem kl. 06.00–17.00. Der må påregnes aftenmøder og arrangementer i løbet af skoleåret.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er 26/10 kl 08.00.

Samtaler forventes afholdt d. 3 november fra kl 15.00

Toftegårdsskolen Sdr. Ringgade 79 9740 Jerslev

Original vacancy: Brønderslev Kommune · Description checked 23 October 2026

The original vacancy sets the qualifications, nationality rules, pay, required languages and exact closing time. Read the full notice before applying.