publiceurope.
Denmark · Local government

Pædagog, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper til Hanstedgård, Fritidsinstitutionen ved Hanssted Skole i Valby

Københavns Kommune

Institution activity calendar — new and expired jobs

Location
Københavns · Denmark
Application deadline
20 November 2026
Field of work
Education & research
Contract
See original vacancy
Listing language
DA
Last checked
12 November 2026

Salary / pay scale

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

As published by the recruiting institution.

Education and experience

Passages from the published notice. Read the original vacancy for complete eligibility and application conditions.

Experience

Required

  • Vi forventer, at du i din ansøgning beskriver dine kompetencer og evt. erfaringer ift. jobprofilen.

Job description

Bliv en del af et arbejdsfællesskab med fokus på trivsel og høj faglighed

Vi søger en aktiv pædagog, pædagogsik assistent eller pædagogmedhjælper til en fast stilling.

Arbejdstiden udgør 30 timer ugentligt. Ansættelse er fra den 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Om stillingen – jobprofil

Vi søger en pædagog, der har interesse og kompetencer inden for det grovmotorisk kreative værksted. F.eks. træ-, male-, våd- og eksperimenterende værksted.

Vi er en KKFO tilknyttet Hanssted Skole, og i stillingen indgår ca. 5-6 timers ugentligt arbejde på skolen i 2. klasse.

Om os

Fritidsinstitutionen er normeret til 208 børn. Vi har otte huse med hver sin profil. F.eks. finmotoriskværksted, yoga-/dansehus og sportshus.

Vi er mobilfri men har både X-box og PlayStation, som de voksne styrer.

Derudover har vi et stort udeareal med mange kroge og muligheder – herunder flere bold-, svæve-, parkour- og mooncarbaner samt sansehaver og bålplads.

Vi arbejder overordnet med fire ugers planlægning, hvor hele arbejdsfællesskabet har mulighed for at bevæge sig rundt mellem husene og aktiviteterne, så alle vores kompetencer kan komme i spil, og vi lærer af hinandens praksis.

Vi er opdelt, så hver klasse er tilknyttet et bestemt hus med garderobeplads og primærvoksne, der går igen i skolearbejdet. Men børnene bevæger sig frit rundt mellem de forskellige tilbud, som de har lyst.

Vi er en stor institution, hvis fysiske rammer gør, at fleksibilitet og omstillingsparathed er nødvendig for at få en hektisk hverdag til at fungere.

Vi vægter personalets trivsel højt. Vi har Arbejdstilsynets grønne smiley og en velfungerende TRIO.

Vi har desuden et godt forældresamarbejde og har et tæt samarbejde med vores forældreråd.

Det faglige

Vi har defineret vores kerneopgave således: ”Vi understøtter et miljø, hvor fællesskab og det enkelte barns trivsel og udvikling er i fokus”.

For at kunne opnå dette har vi et ugentligt personalemøde, og vi er organiseret i to pædagogiske teams, hvor vi diskuterer og arbejder med værktøjer som SMTTE, TOPI og pædagogisk notat. Det gør det muligt for os at beskrive, observere, evaluere og kvalificere vores pædagogiske arbejde og børnenes trivsel.

Du bliver derfor en del af et arbejdsfællesskab, som har en høj faglighed. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at vi reflekterer over både egen og andres praksis, og at alle deltager aktivt på personale- og teammøder.

Vores timer på skolen er i et samarbejde, der er ligeværdigt men afklaret ift., at det er lærerne, der har undervisningsansvaret. Men hvor brugen af pædagogernes kompetencer, co-teaching, muligheden for klassedeling og specialindsatser samt aktivitetsgårdvagter er med til at give børnene det bedste læringsmiljø og den bedste skoledag.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Vi er organiseret i LFS.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Ansøgning og bilag

Vi forventer, at du i din ansøgning beskriver dine kompetencer og evt. erfaringer ift. jobprofilen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Yderligere oplysninger

Vores navn er Hansstedgård, fritidsinstitutionen ved Hanssted Skole, og vores adresse er Rødbyvej 4-6, 2500 Valby.

Vores åbningstid er alle hverdag fra kl. 06.45-16.45 (mandag til kl. 17.00). Arbejdstiden ligger indenfor dette tidsrum.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jan Ginderskov på 8256 3250.

Søg via linket senest fredag den 20. november 2026

Vi har samtaler løbende.

Original vacancy: Københavns Kommune · Description checked 12 November 2026

The original vacancy sets the qualifications, nationality rules, pay, required languages and exact closing time. Read the full notice before applying.