- Location
- Kolding · Denmark
- Application deadline
- 30 October 2026
- Field of work
- Administration & policy
- Contract
- See original vacancy
- Listing language
- DA
- Last checked
- 27 October 2026
Job description
Vil du have en hverdag med høj faglig kompetence, hjertevarme og en nærværende ledelse?
Plejehjemmet Vesterled i Ødis søger en SSA til fast aftenvagt.
Vi er et mindre plejehjem med 28 beboere midt i den idylliske landsby Ødis – kun få minutter fra motorvejsafkørsel 65b Vonsild
Hvad vi tilbyder dig:
• Høj faglig kompetence: Stor selvstændighed og fuld plads til at bruge dine kliniske SSA-kompetencer. God sparring fra vores sygeplejersker og dine kollegaer.
• Nærværende ledelse: En synlig og lyttende ledelse, der sikrer god trivsel, faglig sparring og et trygt arbejdsmiljø.
• Fleksibel arbejdsplan: Op til 37 timer om ugen (eller færre efter aftale) med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.
• Det nære miljø: Et lille hus med et tæt, trygt og godt kollegaskab, hvor vi løfter i flok.
• God start: Skræddersyet introduktion til huset og omsorgssystemet Nexus.
Dine opgaver:
• Sygeplejefaglige opgaver, triagering og observationer (TOBS) samt dokumentation i Nexus.
• Medicinhåndtering og personlig pleje: Hos os går faglighed og omsorg hånd i hånd. Du varetager medicinhåndteringen og indgår naturligt i den personcentrerede pleje på lige fod med resten af aftenholdet.
• At bringe de fem leveregler i spil, så beboerne oplever en sammenhængende og værdig aften.
Vi forestiller os, at du:
• Er uddannet SSA med gyldig autorisation og lyst til at bringe din store faglighed i spil.
• Brænder for personcentreret omsorg og kan se dig selv i vores værdier om selvværd og sammenhæng.
• Er selvstændig, ansvarsbevidst og møder beboere og kolleger med en god tone, empati og varme.
I Kolding Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad du siger og gør”, hvor personcentreret omsorg er kernen i vores arbejde. Vi efterlever forvaltningens fem vigtige leveregler i vores hverdag:
• Tal et sprog alle mennesker forstår
• Alt inden for din radar er dit ansvar
• Det er borgerens plan/aftale
• Sæt fællesskabet i spil
• Gå borgeren i møde
Du kan læse mere om visionen her.
Praktisk information:
• Arbejdsplads: Plejehjemmet Vesterled, Ødis Byvej 6, 6580 Vamdrup.
• Ansøgningsfrist: d. 30. oktober 2026.
• Ansættelsessamtaler: afholdes løbende.
• Tiltrædelse: pr. 1. januar 2027 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår:
Lønnen vil blive fastsat efter principperne for ny løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer.
Kort ansøgning og CV sendes elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Der vil i forbindelse med ansættelsessamtaler blive indhentet referencer.
Uforpligtende kaffe/the eller spørgsmål? Ring eller skriv:
• Plejehjemsleder Katja S. Ahrendtsen: Tlf. 21 19 46 15 / [email protected]
• Gruppeleder Anette S. Rasmussen: Tlf. 30 58 25 50 / [email protected]
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig.
P.S. Overvejer du at flytte til Kolding? Byen er fantastisk! Læs mere på www.komtilkolding.dk
Original vacancy: Kolding Kommune · Description checked 23 October 2026
The original vacancy sets the qualifications, nationality rules, pay, required languages and exact closing time. Read the full notice before applying.