publiceurope.
Denmark · Public hospital

Ledende overlæge og speciallæge søges til det obstetriske afsnit på Regionshospital Nordjylland, Hjørring.

Region Nordjylland — Regionshospital Nordjylland — Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel: Læger

Location
Hjørring · Denmark
Application deadline
7 December 2026
Field of work
Health & care
Contract
Fastansættelse · Fuldtid: 37 timer pr. uge
Listing language
DA
Last checked
29 October 2026

Education and experience

Passages from the published notice. Read the original vacancy for complete eligibility and application conditions.

Education

Required

  • • Du har interesse for at arbejde med uddannelse af specialets hoveduddannelseslæger, samt undervisning af de yngre læger og lægestuderende i afdelingen.

Job description

Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Regionshospital Nordjylland, Hjørring søger, i forbindelse med et større generationsskifte, både en ledende overlæge og en speciallæge til det obstetriske område med tiltrædelse pr. 1. marts 2027 eller efter aftale.

Vores forventninger til dig:

• Til den ledende overlægestilling kræves kompetencer inden for den grundlæggende hovedfunktions obstetrik, samt interesse for ledelse. Til stillingen som speciallæge kræves en interesse for det obstetriske område, hvor der vil være mulighed for videre oplæring og udvikling, alt efter kompetencer.

• Du har interesse for at arbejde med uddannelse af specialets hoveduddannelseslæger, samt undervisning af de yngre læger og lægestuderende i afdelingen.

• Du kan se kvaliteten i Teamsamarbejde.

• Patienter oplever et effektivt og sikkert patientforløb med dig som læge, og du deltager aktivt i afdelingens kvalitets- og udviklingsarbejde.

• Du er fagligt kompetent, er positiv, engageret og fleksibel.

Vi kan tilbyde:

• En aktiv afdeling i rivende udvikling med stor lydhørhed over for udvikling og nye ideer.

• Mulighed for at arbejde i et afsnit, med stort fokus på de obstetriske patienter i tæt samarbejde med sygeplejersker og jordemødre. Der er tilkoblet et føtal skanningsafsnit til obstetrikken med opdaterede skannings faciliteter.

• Et stærkt og aktivt forskningsmiljø, hvor der er mulighed for at indgå i forskningsprojekter eller selv implementere forskning.

• En arbejdsplads der prioriterer både faglighed, innovation, forskning og uddannelse.

• Gode kolleger, positiv stemning og højt til loftet.

• Til stillingen som ledende overlæge vil der være tilknyttet mentor, ligesom deltagelse i lederudviklingsprogram vil være obligatorisk. Der er mulighed for at deltage i relevante møder, kurser og kongresser via eget kursusbudget.

Gynækologisk/Obstetrisk afdeling i Hjørring:

Afdelingen for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel er ledelsesmæssigt en enhed, men er lægefagligt opdelt i 2 fagområder med hver deres ledende overlæge: Gynækologi og Obstetrik, som igen er opdelt i mindre teams. Afdelingen har hele den nordlige del af Vendsyssel som optageområde og fungerer på hovedfunktionsniveau. Der er dagkirurgisk enhed, samt operationer dagligt på central operationsgang, ligesom afdelingen foretager Robotkirurgi.

Der er et sengeafsnit med 8 stationære senge samt et gynækologisk dagafsnit, hertil et afsnit for gravide og fødende med 4 nye sansefødestuer, et barselsambulatorium og 5 jordemoderkonsultationer.

Den samlede aktivitet er i 2025 på ca. 25.000 ambulante besøg, 2500 operationer, 3400 indlæggelser og ca. 1400 fødsler.

Afdelingen er lægefagligt normeret med:

• 8 overlæger, hvoraf 2 er ledende overlæger og 1 UAO, samt en forskningsansvarlig overlæge; 2 afdelingslæger, 2 H-læger; 3 introlæger og 3-6 AP-læger.

• Der er døgndækkende vagt på både forvagts – og bagvagtsniveau i tilstedeværelse alle ugens dage. Til nye speciallæger vil der være tilknyttet bag-bagvagtsfunktion.

Yderligere oplysninger om stillingen og afdelingen kan indhentes hos cheflæge Poul Hedevang Christensen , mobil: 20888370; mail: [email protected] eller hos specialeansvarlig overlæge Lars Burmester, mail: [email protected].

Ansøgningsfrist den 7. december med forventet samtale i uge 51, tiltrædelse 1. marts 2027 eller efter aftale.

Original vacancy: Region Nordjylland — Regionshospital Nordjylland — Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel: Læger · Description checked 29 October 2026

The original vacancy sets the qualifications, nationality rules, pay, required languages and exact closing time. Read the full notice before applying.