publiceurope.
Denmark · Local government

Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til fast stilling i dagvagt på Plejehjemmet Sanderum

Odense Kommune

Institution activity calendar — new and expired jobs

Location
Odense · Denmark
Application deadline
22 November 2026
Field of work
Health & care
Contract
See original vacancy
Listing language
DA
Last checked
12 November 2026

Salary / pay scale

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

As published by the recruiting institution.

Education and experience

Passages from the published notice. Read the original vacancy for complete eligibility and application conditions.

Education

Required

  • • er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper

Job description

Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til fast stilling i dagvagt på Plejehjemmet Sanderum

Vi har travlt. Det tror vi faktisk også, du har på dit nuværende arbejde. Derfor lover vi ikke en hverdag uden udfordringer. Til gengæld lover vi en arbejdsplads, som arbejder målrettet på, at ingen står alene med dem.

På Plejehjemmet Sanderum søger vi en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til en fast stilling med tiltrædelse den 1. januar 2027.

Vi leder efter en kollega, der har lyst til at blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, udvikler os sammen og hver dag gør os umage for at skabe et godt liv for de mennesker, der bor hos os.

Hvem er vi?

Plejehjemmet Sanderum består af syv mindre huse med plads til 67 mennesker.

Vi arbejder ud fra en personcentreret tilgang, hvor relationer, selvbestemmelse og værdighed er omdrejningspunktet for vores arbejde.

Menneskerne, der bor hos os, har i stigende grad komplekse sundhedsfaglige og omsorgsmæssige behov. Det stiller krav til vores faglighed, samarbejde og evne til at prioritere.

Vi er ærlige omkring, at der til tider er travlt. Derfor arbejder vi målrettet med tværfaglige teams, fælles prioritering, faglig sparring og et stærkt organisatorisk arbejdsfællesskab, fordi vi ikke mener, at medarbejdere skal stå alene med de svære situationer.

Om dig

Vi søger en kollega, der:

• er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper

• har lyst til at arbejde med mennesker med komplekse plejebehov

• kan arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv del af fællesskabet

• kan bevare ro og overblik, når dagen ændrer retning

• tør spørge om hjælp og tilbyde hjælp til andre

• ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø

• møder beboere, pårørende og kollegaer med respekt og ordentlighed

Du behøver ikke kunne det hele fra første dag.

Til gengæld håber vi, at du er nysgerrig, tager ansvar og har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi løfter opgaverne sammen.

Vi tilbyder

• et plejehjem med engagerede og hjælpsomme kollegaer

• mulighed for faglig udvikling og sparring

• en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og tager fælles ansvar

• en hverdag med plads til både grin, refleksion og forskelligheder

• fokus på trivsel, psykologisk tryghed og det gode arbejdsfællesskab

• mulighed for at bidrage til den fortsatte udvikling af Plejehjemmet Sanderum

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte assisterende plejehjemsleder Elsebeth Stoklund på 65 51 36 46 #1 eller assisterende plejehjemsleder Tanja Tinggaard på 65 51 36 46 #2, hvis du vil høre mere om stillingen.

Det praktiske

Det er en fast stilling fra 1. januar 2027

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med arbejde hver 2. weekend

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 22. november 2026

Ansættelsessamtaler afholdes: 25. november 2026

"Vi lykkes, når mennesket oplever at blive mødt med ligeværdighed og professionalisme, hvilket giver indhold og tryghed og styrker det meningsfulde liv."

Vi glæder os til at høre fra dig.

Original vacancy: Odense Kommune · Description checked 12 November 2026

The original vacancy sets the qualifications, nationality rules, pay, required languages and exact closing time. Read the full notice before applying.