publiceurope.
Denmark · Public hospital

Speciallæge til afsnit 1, 2 ,3, Røntgen og Skanning, AUH

Region Midtjylland — Aarhus Universitetshospital — Røntgen og Skanning

Location
Aarhus N · Denmark
Application deadline
30 October 2026
Field of work
Health & care
Contract
Fast · Fuldtid
Listing language
DA
Last checked
28 October 2026

Salary / pay scale

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

As published by the recruiting institution.

Job description

Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital Afdeling: Røntgen og Skanning Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N Ansættelse: Fast · Fuldtid Ansøgningsfrist: 2026-10-30

Ved Røntgen og Skanning AUH, afsnit 1, 2, 3, er en stilling som speciallæge ledig til besættelse pr. 1. december 2026, eller efter aftale.

Stillingen er tilknyttet det muskuloskeletale team. Arbejdsområderne er primært muskuloskeletal radiologi, hvor der vil være mulighed for yderligere subspecialisering. Vi arbejder med alle områder af diagnostik indenfor knogler og øvrige bevægeapparat. Der beskrives både rtg, CT og MR. Der laves MR artrografier og ultralydsscanninger inkl. ultralydsvejledte biopsier/punkturer/blokader. Indenfor CT intervention udføres CT vejledte biopsier samt CT vejledte RFA behandlinger og blokader.

Det faglige ansvar for multitraume CT scanninger fra AUH's traumecenter og øvrige akutte skader er ligeledes en del af gruppens arbejde.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i diagnostisk radiologi. Det forventes at ansøger har interesse for muskuloskeletal radiologi. Kompetencer indenfor muskuloskeletal ultralyd, MR diagnostik inkl. artrografier og invasive CT procedurer vægtes positivt. Derudover ønsker vi en kollega der ser muligheder og kan være nytænkende på radiologiens vegne i et sundhedsvæsen i forandring og hvor transformation er en naturlig del af hverdagen. Stillingen er som udgangspunkt med vagtforpligtelse, alt efter ansøgers faglige profil.

Vi er et tværfagligt afsnit, der vægter høj faglighed og samarbejde med de kliniske afdelinger. Vi har et godt arbejdsmiljø, er fleksible og har plads til spørgsmål og oplæring. Vi uddanner speciallæger i radiologi og supervision af intro- og HU læger er en del af det daglige arbejde. Som universitetshospital går vi forrest og stræber efter at kunne løse alle diagnostiske udfordringer og udnytter gerne vores faglige netværk nationalt og internationalt, når der er brug for det.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konst. ledende overlæge Hanna Voss på tlf. 6114 1745 / 3022 7367.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Den faglige bedømmelse sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de syv lægelige kompetenceområder.

Du bedes udfylde de syv lægeroller i forbindelse med ansøgningsprocessen.

Ansøgningsfrisen er d. 30. oktober 2026 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Original vacancy: Region Midtjylland — Aarhus Universitetshospital — Røntgen og Skanning · Description checked 28 October 2026

The original vacancy sets the qualifications, nationality rules, pay, required languages and exact closing time. Read the full notice before applying.