publiceurope.
Denmark · Regional government

Sygeplejerske søges til Ældresygdomme, AUH

Region Midtjylland — Ældresygdomme

Location
Aarhus N · Denmark
Application deadline
16 November 2026
Field of work
Health & care
Contract
Fast · Fuldtid
Listing language
DA
Last checked
27 October 2026

Salary / pay scale

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

As published by the recruiting institution.

Job description

Arbejdssted: Region Midtjylland Afdeling: Ældresygdomme Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N Ansættelse: Fast · Fuldtid Ansøgningsfrist: 2026-11-16

Vil du være sygeplejerske i vores kompetente tværprofessionelle team? Vi tilbyder en fast stilling fra d. 1. januar 2027 på Sengeafsnit 2, Ældresygdomme, AUH.

Du får derfor mulighed for at specialisere dig inden for geriatrien, der kalder på en bred vifte af sygeplejefaglige kompetencer tilpasset den multisyge, ældre patient. Som sygeplejerske i et sengeafsnit i Ældresygdomme, arbejder du med forebyggelse, behandling, rehabilitering og lindring af ældre patienter med fysiske, mentale, funktionsmæssige og sociale behov. Sengeafsnit 2 er normeret til 16 sengepladser, fordelt mellem patienter med hoftenære brud samt patienter med en medicinsk geriatrisk profil.

Du vil få mulighed for at udvikle dine instrumentelle, faglige, relationelle og organisatoriske sygeplejekompetencer. Du bliver ekspert i at prioritere dine monofaglige sygeplejeopgaver i en tværfaglig kontekst, så patienten oplever en helhedsorienteret pleje og behandling. Dine kommunikative evner spiller en vigtig rolle i samarbejdet med patienten og dennes pårørende. Ligeledes er koordinering og information på tværs af sektorgrænsen nødvendig for at vi arbejder i samme retning frem mod patientens udskrivelse. Du vil opleve sengeafsnit, hvor vi hver især byder ind med vores kompetencer i et respektfuldt arbejdsmiljø.

I Ældresygdomme arbejder vi i tværfaglige teams. Lægerne er fysisk til stede i afsnittet og indgår naturligt som en del af teamet. Ligeledes er ergo- og fysioterapeuter ansat i afsnittet og er til stede alle ugens dage og aftener. På den måde sikres en tværfaglig geriatrisk indsats til den ældre patient med et komplekst sygdomsforløb. Vi har det godt med hinanden på jobbet og uden for arbejdstid, når vi mødes til diverse arrangementer.

Vælger du en stilling hos os, bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor:

• vi lægger vægt på et godt udviklings- og læringsmiljø • vi har et introduktions- og oplæringsprogram hvor der bl.a. indgår simulationstræning i akutsygepleje, følgedag med tværfaglige samarbejdspartnere med henblik på forståelse for det tværfaglige samarbejde og opfølgende samtaler med fokus på den individuelle faglige udvikling for den nyansatte • vi prioriterer og arbejder målrettet med forskningsprojekter inden for geriatrien • vi er projektafdeling indenfor patient- og pårørendeinddragelse ved bl.a. brugen af tablets inde på stuerne samt falddetektering.

Se mere om afdelingen her

Hjemmeside Ældresygdomme - Aarhus Universitetshospital

Instagram Ældresygdomme AUH (@aeldresygdomme_auh) • Instagram-billeder og -videoer

Der forventes at samtaler afholdes torsdag d. 19. november 2026 og tiltrædelse er d. 1. januar 2027 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Har du spørgsmål til stillingen, lyst til at tale med en medarbejder, eller få en følgedag i afsnittet kan du kontakte oversygeplejerske Louise Riesgaard Momme på tlf. 3092 2449 eller på mail [email protected].

Vi håber at høre fra dig.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Original vacancy: Region Midtjylland — Ældresygdomme · Description checked 27 October 2026

The original vacancy sets the qualifications, nationality rules, pay, required languages and exact closing time. Read the full notice before applying.