publiceurope.
Denmark · Public hospital

Vagtbærende bioanalytikere med interesse for klinisk biokemi søges til: 3 faste stillinger, 2 barselsvikariater på 9 måneder og 1 vikariat på 8 måneder

Region Midtjylland — Regionshospitalet Gødstrup — Blodprøver og Biokemi

Location
Herning · Denmark
Application deadline
15 November 2026
Field of work
Health & care
Contract
Fast · Fuldtid, Varierende arbejdstider
Listing language
DA
Last checked
27 October 2026

Salary / pay scale

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Regionerne og Danske Bioanalytikere.

As published by the recruiting institution.

Job description

Arbejdssted: Regionshospitalet Gødstrup Afdeling: Blodprøver og Biokemi Lokation: Hospitalsparken 15, 7400, Herning Ansættelse: Fast · Fuldtid, Varierende arbejdstider Ansøgningsfrist: 2026-11-15

Regionshospitalet Gødstrup.

Blodprøver og Biokemi er altid i bevægelse, og vi balancerer med både den akutte opgave, hvor det går stærkt, og den mere rolige planlagte opgave for ambulante og indlagte patienter. Vi søger derfor autoriserede bioanalytikere, der trives med en uforudsigelig arbejdsdag, der motiveres af det direkte møde med patienterne samt klinisk biokemi.

Stillingerne er 37 timer/uge med fuldt vagtprogram, med start pr 1.januar 2027, eller snarest herefter.

Som vores kommende kollega kan du glæde dig til:

• et akuthospital med de nyeste it- og teknologiske løsninger • et godt arbejdsmiljø • en god oplæring i blodprøvetagning (kapillær- og venepunktur) på voksne, børn og tidlig fødte • en flad ledelsesstruktur med uddelegering af ansvar til medarbejderne med opbakning fra din nærmeste leder • en god balance mellem arbejds- og fritidsliv, hvor du får mulighed for at vælge vagter, der passer til dig • fysioterapeutordning, der kan benyttes i arbejdstiden • gratis personaleparkering

Introduktionsprogram

Når du starter i Blodprøver og Biokemi tager vi godt imod dig og sørger for en god opstart med et introduktions- og oplæringsprogram, der tager dig igennem din første tid i afdelingen.

Vi ønsker at skabe de bedste rammer for en god og vellykket introduktion som nyansat.

Læs mere om vores introduktionsprogram her:

UDD - Oversigt - Modulopbygget introduktionsforløb - Onboarding

Mentorordning Vi har fokus på psykologisk tryghed. Du vil få tilbudt en mentor, når du starter. Det er en af dine nye kollegaer, der hjælper dig med at falde til i afdelingen og tilbyder følgeskab i dine første vagter. Din mentor er klar til erfaringsudveksling og refleksion over faglige eller etiske problemstillinger. Din mentor ser frem til, at du starter og kontakter dig, før du starter hos os.

Personlig udvikling og faglig specialisering For os hænger trivsel og faglige kompetencer tæt sammen. Derfor er du en naturlig deltager i vores kompetenceskoler, der fokuserer på praktiske færdigheder og faglig viden. Hos os specialiserer man sig i én af to faglige retninger, henholdsvis kemi og hæmatologi, hvor alle deltager i det præanalytiske område. Vi tilstræber at alle på sigt får tilbud om et specialområde ud over vagtprogrammet.

KEMI – arbejdsområder og udstyr: Alle bidrager i det præanalytiske med ekg og blodprøvetagning på voksne og børn.

Kemi - Alinity ci Båndløsning - Impeco

Syre-Base - ABL Immunkemi - Kryptor, Phadia

PCR

Elektroforese – Capillarys, Optilite, Hydrasys

POCT – Kvalitetssikring af udstyr på hospital og i kommuner samt undervisning af patienter

HÆMATOLOGI – arbejdsområder og udstyr:

Alle bidrager i det præanalytiske med ekg og blodprøvetagning på voksne og børn.

Alinity hq og Alinity hs

UF5000

Emerald CellaVision ACL TOP750

Tosoh G11 Prøvefordeling

Prøveforsendelse Reagensfremstilling

LCMS

Vi er nysgerrige på hvem du er, og i din ansøgning vil vi gerne læse lidt om hvordan:

• du bidrager til et godt arbejdsmiljø • du håndterer pressede situationer • du bidrager til den gode patientkontakt • du definerer kvalitet i dit daglige arbejde • dine fremtidsdrømme som bioanalytiker ser ud

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Hvis du er nysgerrig på hvem vi er, så læs mere om vores afdeling her: Blodprøver og biokemi Gødstrup - Facebook

Blodprøver og Biokemi som arbejdsplads - Fagperson Regionshospitalet Gødstrup

Praktiske oplysninger

Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge, og indebærer vagtdeltagelse med skiftende vagter og weekendvagt ca. hver 4. weekend. Vagtrullet bliver tilrettelagt fortrinsvis ud fra individuelle ønsker.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Regionerne og Danske Bioanalytikere.

OBS Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest og gyldig autorisation.

Personalenormeringen på ca. 170 stillinger fordelt på bioanalytikere, laboranter, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, sekretærer, biokemikere og læger.

Vi har laboratorieaktivitet i Gødstrup og decentral prøvetagning i Holstebro, Lemvig, Ringkøbing, Brande og Tarm.

Afdelingen er akkrediteret af DANAK efter DS/EN ISO 15189:2022.

Regionshospitalet Gødstrup er placeret tæt på Herning, med motorvejsafkørsel lige ved hospitalet. Der er gode muligheder med offentlig transport direkte til hospitalet. Der er gratis personaleparkering.

www.regionshospitalet-goedstrup.dk

Yderligere information

Du kan få yderligere information om ledige stillinger ved at kontakte overbioanalytiker Else Marie Kinly Nielsen tlf 5132 1355.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format). Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Indkaldes du til samtale, bedes du her medbringe navn og telefonnummer på en reference.

Ansøgningsfrist: 15. november 2026.

Ansættelsessamtaler finder sted senest med udgangen af november 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Original vacancy: Region Midtjylland — Regionshospitalet Gødstrup — Blodprøver og Biokemi · Description checked 27 October 2026

The original vacancy sets the qualifications, nationality rules, pay, required languages and exact closing time. Read the full notice before applying.