publiceurope.
Denmark · Public hospital

Vil du være med til at skabe den bedste start – også når livet er sårbart?

Region Hovedstaden

Location
København Ø · Denmark
Application deadline
18 November 2026
Field of work
Health & care
Contract
FULL_TIME
Listing language
DA
Last checked
29 October 2026

Salary / pay scale

Løn og ansættelse: er fastsat i henhold til gældende overenskomst for Ikke-ledende personale på SHK-området indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn eller for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre indgået med Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

As published by the recruiting institution.

Education and experience

Passages from the published notice. Read the original vacancy for complete eligibility and application conditions.

Experience

Preferred

  • • er autoriseret jordemoder eller sygeplejerske, gerne minimum 2 års erfaring – dog ikke et krav.

Job description

Juliane Marie Centret

Jordemoder eller sygeplejerske søges til Barselsafsnit 4021, Rigshospitalet

Vil du være den fagperson, der gør en forskel, når familier står midt i livets største glæde – og samtidig i deres største krise?

På Barselsafsnit 4021 møder vi familier, hvor det nyfødte barn ikke er den eneste opgave. Her kræver arbejdet høj faglighed, modet til at tage svære samtaler og lysten til at skabe tryghed, når livet er allermest sårbart.

Vi søger en jordemoder eller sygeplejerske til en fast stilling og til et vikariat 32-37 timer ugentligt pr. 1/12 2026, eller efter nærmere aftale. Du indgår i skiftende vagter og weekend-vagter enten hver anden eller tredje weekend. Der er mulighed for normreduktionsaftale.

Her gør den tidlige indsats en forskel

På 4021 arbejder vi med familier, hvor der ofte er mere på spil end selve fødslen. Vi møder blandt andet familier med psykisk sygdom, sociale udfordringer, tidligere traumer, komplekse familieforhold eller Foetus Mors-forløb.

Vi ved, at de første dage efter fødslen kan få afgørende betydning for både barnets og famili-ens fremtid. Derfor arbejder vi målrettet med tidlig indsats, tilknytning, familiedannelse og ammeetablering – altid med respekt for den enkelte families historie og ressourcer.

Du skal kunne rumme svære samtaler, skabe tillid på kort tid og have lyst til at stå ved siden af familier, når livet ikke er blevet, som de havde håbet. Til gengæld får du et meningsfyldt arbejde med mulighed for at gøre en forskel, der rækker langt ud over indlæggelsen.

Et stærkt fagligt fællesskab

Barselsafsnit 4021 er en del af Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler på Rigshospita-let – et af Danmarks mest specialiserede fødesteder med omkring 5.600 fødsler om året.

Vi har 10 enestuer og arbejder tæt sammen med afdelingens øvrige barselsafsnit (5033/34 og 7044), Efterfødselsklinikken samt et stærkt tværfagligt team bestående af psykolog, soci-alrådgiver, psykiatere og sundhedsplejersker.

Hos os bliver du en del af en engageret personalegruppe, hvor høj faglighed går hånd i hånd med psykologisk tryghed, humor og hjælpsomhed. Vi prioriterer sparring, udvikling og kolle-gial støtte – også på de travle dage.

Vær med til at skabe fremtidens barselsafdeling

I slutningen af 2027 flytter vi ind på Mary Elizabeths Hospital – Danmarks nye hospital for børn, unge, gravide og familier.

Her samles barselsafsnittene i helt nye, moderne rammer med optimale muligheder for tvær-fagligt samarbejde og patientforløb. Som ny medarbejder får du en unik mulighed for at blive en aktiv del af flytteprocessen og være med til at udvikle arbejdsgange, kultur og rammer i et helt nyt barselsområde.

Det er en sjælden mulighed for både at præge fremtiden og selv være med fra begyndelsen.

Vi tilbyder

• Et meningsfuldt arbejde med fokus på tidlig indsats, familiedannelse og sårbare fami-lier.

• Grundig introduktion og et struktureret oplæringsforløb.

• Høj faglighed og tæt tværfagligt samarbejde.

• Gode muligheder for faglig udvikling, undervisning og sparring.

• Et arbejdsmiljø præget af tillid, humor og stærkt kollegaskab.

Vi søger dig, som

• er autoriseret jordemoder eller sygeplejerske, gerne minimum 2 års erfaring – dog ikke et krav.

• har erfaring med eller interesse for sårbare familier.

• trives med komplekse patientforløb og kan bevare ro og overblik.

• har stærke kommunikative kompetencer og kan tage svære samtaler med nærvær og respekt.

• har interesse for amning og familiedannelse – gerne IBCLC-certificeret eller med øn-ske om at blive det.

• ønsker at udvikle både dig selv og vores kommende barselsafdeling på Mary Eliza-beths Hospital.

Praktisk information

• Ansøgningsfrist: 18/11 2026

• Samtaler: i uge 48

• Løn og ansættelse: er fastsat i henhold til gældende overenskomst for Ikke-ledende personale på SHK-området indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn eller for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre indgået med Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

• Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Har du lyst til at høre mere?

Du er meget velkommen til at kontakte:

Vicechefjordemoder Hlin Mogensdottir Tlf. 35 45 07 43 [email protected]

Koordinerende jordemoder Katrine Skougaard Tlf. 35 45 40 21 [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen via linket på siden.

Original vacancy: Region Hovedstaden · Description checked 29 October 2026

The original vacancy sets the qualifications, nationality rules, pay, required languages and exact closing time. Read the full notice before applying.